dansk Billedhuggersamfund

   

DBS

Dansk Billedhuggersamfund blev stiftet i 1905. Efter en kort årrække, som en del af BKF, genoptog Dansk Billedhuggersamfund i 1983 sin egen udstillingsaktivitet.

Dansk Billedhuggersamfunds formål er at samle den danske billedhuggerstand i en faglig organisation for herigennem så stærkt som muligt at værne om, og udvikle standens interesser bl.a. ved gennemførelse af udstillinger, udskrivning af konkurrencer og talentpleje.

Dansk Billedhuggersamfund består af ca. 90 aktive, professionelle billedhuggere og er Danmarks største sammenslutning af billedhuggere.

Som medlemmer af Dansk Billedhuggersamfund kan optages billedhuggere, der har deltaget på 2 statsanerkendte censurerede udstillinger, og derudover udstillet med kunstfaglig udvælgelse eller udstillet på anerkendte museer og kunsthaller.
Samfundet tilbyder en mentorordning for yngre billedhuggere der ønsker optagelse.

To gange årligt træffer bestyrelsen ved almindeligt flertal afgørelse om optagelse, 5 medlemmer af bestyrelsen skal være til stede ved optagelsesproceduren.

Medlemskab er ikke betinget af et medlemskab af Billedkunsternes Forbund. Dog henstiller bestyrelsen til ansøgere, der ikke er medlem af BKF, at dette etableres samtidig med optagelsen i Dansk Billedhuggersamfund.

 

Ansøgning om medlemskab stiles til bestyrelsen ved :

Dansk Billedhuggersamfunds Sekretariat:

Formand Kit Kjærbye

Kattesundet 4

4900 Nakskov

 

 

Vedtægter for Dansk Billedhuggersamfund