| § 1 Foreningens navn |
| 1.1 Foreningens navn er Dansk Billedhuggersamfund |
|
| |
| § 2 Foreningens formål og ansvarsområde |
| 2.1 Dansk Billedhuggersamfunds formål er at samle den danske billedhuggerstand i en faglig organisation for herigennem så stærkt som muligt at værne om, og udvikle standens interesser bl.a. ved gennemførelse af udstillinger, udskrivning af konkurrencer og talentpleje. |
|
| |
| § 3 Dansk Billedhuggersamfunds styrelse |
| 3.1. Samfundets bestyrelse består af 7 medlemmer, 2 suppleanter og 2 revisorer, som alle vælges for 2 år på generalforsamlingen. |
| På lige år er 4, på ulige år er 3 bestyrelsesmedlemmer på valg. Genvalg kan finde sted. |
|
| |
| 3.2 Bestyrelsen arrangerer udstillinger i ind- og udland og søger økonomisk støtte hertil. |
|
| |
| 3.3. Det er bestyrelsens opgave at udpege medlemmer til de af Samfundets helt eller delvise bestyrede legaters komiteer, og udpege Samfundets repræsentanter til faglige udvalg, såsom ved bedømmelse af offentlige konkurrencer og ved konsulentvirksomhed. |
|
| |
| 3.4 Som medlemmer af Dansk Billedhuggersamfund kan optages billedhuggere, der har deltaget på 2 statsanerkendte censurerede udstillinger, og derudover udstillet med kunstfaglig udvælgelse eller udstillet på anerkendte museer og kunsthaller. |
| Samfundet tilbyder en mentorordning for yngre billedhuggere der ønsker optagelse. |
|
| |
| 3.5 To gange årligt træffer bestyrelsen ved almindeligt flertal afgørelse om optagelse, 5 medlemmer af bestyrelsen skal være til stede ved optagelsesproceduren. |
|
| |
| 3.6 Medlemskab er ikke betinget af et medlemskab af Billedkunsternes Forbund. Dog henstiller bestyrelsen til ansøgere, der ikke er medlem af BKF, at dette etableres samtidig med optagelsen i Dansk Billedhuggersamfund. |
|
| |
| 3.7 Generalforsamling indkaldes med 3 ugers varsel. Her vælges bestyrelse og revisorer og træffes afgørelse ved simpelt stemmeflertal. |
| Til lovændringer fordres 2/3 af de fremmødte medlemmers stemmer bekræftet ved en efterfølgende urafstemning. |
| Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før mødet. |
| Medlemskontingent fastsættes på generalforsamlingen. |
|
| |
| 3.8 Samfundet holder udover generalforsamlingen medlemsmøder, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller så ofte mindst 20 medlemmer fremsender skriftlig anmodning herom. På møderne orienteres medlemmerne om uddeling af legater, om kommende udstillinger, såvel som allerede afholdte og andre aktiviteter. Ethvert fagligt spørgsmål kan tages op af medlemmerne til drøftelse på møderne. Mødeprotokol føres. |
|
| |
| § 4 Billedhuggersamfundets drift |
| 4.1 Bestyrelsen er ansvarlig for Billedhuggersamfundets daglige drift. Men hæfter ikke økonomisk. |
|
| |
| 4.2 Billedhuggersamfundets formand vælges ved urafstemning blandt medlemmerne. |
| Gældende fra 2009. |
|
| |
| 4.3 Person med ansvar for sekretariat/kasser funktion vælges blandt medlemmerne. |
| Gældende fra 2008. |
| Sekretariat funktion aflønnes. |
|
| |
| 4.4 Bestyrelsen vælger en webmaster til redigering af Samfundets hjemmeside. |
| Webmaster funktion aflønnes. |
|
| |
| 4.5 Tegningsret, formand og sekretær/kasser har fuldmagt til at disponere over |
| Billedhuggersamfundets midler. |
|
| |
| § 5 Regnskab |
| 5.1 Regnskabsåret følger kalenderåret og regnskabet føres af sekretær/kasser. Regnskabet skal |
| godkendes og underskrives af revisorerne. |
|
| |
| § 6 Ophævelse af Dansk Billedhuggersamfund |
| 6.1 Forslag om opløsning af Samfundet skal behandles på et ordinært eller ekstraordinært møde, og |
| afgøres efter reglerne om vedtægtsændring. Dog kræves det, at mindst 2/3 af stemmerne på to |
| af hinanden følgende møder med en uges mellemrum stemmer herfor. |
|
| |
| 6.2 Eventuelle likvide midler, overgår i tilfælde af forenings ophør til humanitært formål. |